Fremkaldelse > Sådan printes dine billeder
Sådan printes dine billeder

Sådan printes dine billeder

Garanteret perfekte billeder!

Kan jeg scanne papirbilleder ind og bestille dem som digitale billeder på hjemmesiden?

Ja, det kan du godt, men du skal være opmærksom på, at du ikke kan regne med kvalitetsindikatoren på hjemmesiden. Den grønne, gule og røde smiley tager kun højde for opløsningen af billedet, og ved indscannede billeder kan selv et dårligt billede indscannes i høj opløsning. En anden ting du skal være opmærksom på er, at du som regel skal beskære billedet efter scanning.

Farveformat og filtyper

- Billederne skal være i RGB-farveformat.

- Du kan benytte følgende formater: JPG, TIFF, BMP, PNG og GIF.

Hvordan ændrer jeg sideforholdet?

- Du kan ændre sideforholdet via redigering / bearbejdning på din PC i et billedbehandlingsprogram (eks. Photoshop).

- Ved de fleste digitale kameraer har man mulighed for at skifte mellem 2:3 og 3:4 sideforhold.

Beskæring af billeder

Vær venligst opmærksom på, at eventuelle tekster ikke bør placeres for tæt på billedkanten, da der foretages en automatisk kantbeskæring på 3-4 % af motivet.

Hvordan udregner jeg sideforholdet

- Er din billedfil 1500x1000 pixels, så kan man udregne sideforholdet på følgende måde: Man dividerer højeste antal pixel med laveste antal pixel. 1500:1000 = 1,5 - det giver et billede i 10 x 15 cm. Var resultatet blevet eks. 1,333, så giver det et billede i 10 x 13 cm.

Sideforhold og opløsning

Bestil/Forhold Størrelse Reele mål Optimal opløsning Minimum opløsning
9cm - 3:4 9×11cm 8,9×11,9cm 1050×1400 pixel 670×900 pixel
10cm - 3:4 10×13cm 10,2×13,6cm 1200×1600 pixel 770×1020 pixel
11cm - 3:4 11×15cm 11,0×15,2cm 1300×1800 pixel 830×1140 pixel
13cm - 3:4 13×17cm 12,7×16,9cm 1500×2000 pixel 1270×950 pixel
15cm - 3:4 15×20cm 15,2×20,2cm 1800×2400 pixel 1140×1520 pixel
20cm - 3:4 20×27cm 20,3×27,0cm 2400×3200 pixel 1530×2030 pixel
30cm - 3:4 30×40cm 30,5×40,7cm 3600×4800 pixel 2300×3060 pixel
40cm - 3:4 40×54cm 40,6×54,1cm 3800×5100 pixel 3060×4070 pixel
50cm - 3:4 50×68cm 50,8×67,7cm 4800×6400 pixel 3820× 5100pixel

Bestil/Forhold Størrelse Reele mål Optimal opløsning Minimum opløsning
9cm - 2:3 9×13 cm 8,9×12,7cm 1100×1500 pixel 670×960 pixel
10cm - 2:3 10×15cm 10,2× ca.15cm 1200×1800 pixel 770×1150 pixel
11cm - 2:3 11×17cm 11,0×17,1cm 1300×2000 pixel 830×1290 pixel
13cm - 2:3 13×18cm 12,7×19,0cm 1500×2200 pixel 960×1430 pixel
15cm - 2:3 - Ikke muligt(15×20 forhold er 3:4)
20cm - 2:3 20×30cm 20,3×30,5cm 2400×3600 pixel 1530×2230 pixel
30cm - 2:3 30×45cm 30,5×45,7cm 3600×5400 pixel 2230×3440 pixel
40cm - 2:3 40×60cm 40,6×61,0cm 3800×5800 pixel 3060×4590 pixel
50cm - 2:3 50×75cm 50,8×76,2cm 4800×7200 pixel 3820×5740 pixel

Hvordan bliver mine billeder printet?

Det er indstillingen af dit kamera, som afgør sideforholdet på dine billeder. Sideforholdet refererer til forholdet mellem længde og bredde på dine billedfiler, og det er dermed også sideforholdet, som afgør længden på dine billeder. Om dine billeder bliver f.eks. 10×13 eller 10×15 afgøres således af, hvilket sideforhold dit kamera er indstillet til.

Et digitalkamera optager oftest billederne i sideforholdet 3:4. Dvs. kameraet er sat op til sideforholdet på en PC skærm. Ved nogle digitalkameraer har brugeren dog mulighed for at vælge imellem sideforholdet 3:4 eller 2:3, som ca. svarer til formatet på et analogt billede.



Hvis du benytter vores bestillingsprogram FotoInsight Designer, der gratis kan downloades til din pc, kan du selv ændre billederne til 10×15cm ved at markere de ønskede billeder og vælge "klassisk billedformat"



Ændrer du et billede, som er optaget i sideforhold 3:4 (10×13cm) til sideforhold 2:3 (10×15cm), vil dette medføre beskæring i top og bund af billedet. Motivet som bortfalder ved beskæring markeres med et rødt skraveret felt

Denne hjemmeside anvender cookies til brug for statistik og markedsføring herunder tracking. Ved at klikke videre accepterer du brugen af disse. Vil du vide mere om vores cookies og hvordan du sletter dem, klik her.